I et snedækket Aalborg mødtes vi til en grøn Morgenkrydder hos KOMPAS Hotel Aalborg.
Konference chef Pia Hovaldt Mathiasen bød velkommen med et indblik i hotellets arbejde med grøn omstilling. Under overskriften “KOMPASSION” fortalte hun om at drive et 100 % non-profit hotel med en DNA, der viser omsorg for gæsten, medmennesket og omverdenen.
Annette Grunwald fra Grunwald Consulting introducerede os til CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), ESG (Environmental, Social and Governance) og ESRS (European Sustainability Reporting Standards), herunder den frivillige standard for SMV’er (VSME). Hun delte gode råd om, hvilke indsatsområder virksomheder kan arbejde med for at komme i gang med ESG-rapportering.
Tak for en informativ grøn netværksmorgen, arrangeret af KOMPAS Hotel og Grunwald Consulting.